Den 5. juni 1783 sendte brødrene Montgolfier en 800 m3 stor ballon fyldt med røg (varm luft) til vejrs i Frankrig. Denne fantastiske begivenhed satte Frankrig, England og en række andre lande på den anden ende. Senere samme år (21. november) sendte de en endnu større ballon op med to personer ombord, Rozier og d'Arlandez, der blev de første mennesker, der prøvede at flyve.

Allerede 10 dage senere steg den første gasballon op med sin opfinder C. Charles omborMontgolfier Balloond - også i Frankrig. Eksperimenterne spredtes til mange lande, også til Danmark, hvor apoteker Mühlenstedt gjorde sit første forsøg den 23. november 1783. 


Siden de første balloner steg op i 1783, er ballonflyvningen udviklet betydeligt. Det blev efterhånden gasballonerne, der blev de totalt dominerende og de blev også grundlaget for udviklingen af luftskibe.

I 1960 udviklede man en gasbrænder, der kunne forbrænde flydende propan. Det satte gang i den moderne teknik, der har bragt varmluftballonen inden for almindelige menneskers økonomiske rækkevidde. I dag flyves både i gasballoner, varmluftballoner og i kombinationer heraf.

Ballonerne er fortsat ballonformede, men moderne konstruktionsteknik har også gjort det muligt at fremstille specielle figurballoner i stort set alle størrelser og former. Kun fantasien sætter grænserne. Varmluftballoner er i dag langt de hyppigste og er den eneste type, der er registreret i Danmark.

Kilde: Dansk Ballonunion